22-09-2017

Efterårsjævndøgn.

I dag er det efterårsjævndøgn, enden på sommeren og varslingen af efterår, vinter og mørkets kommen. En tid for eftertanke, værdsættelse at årets ”høst” og at sende ønsker ud for det nye år.

I går aftes da jeg lå i min seng, kredsede mine tanker om året der var gået og hvad det havde givet. Oplevelser af taknemmelighed igennem året blev ved med at dukke op. Jeg ved, jeg har skrevet om taknemmeligheden før, men min forståelse og værdsættelse af den, er blevet meget større siden sidst.

Det er et ord/tilstand/energi som, det (endeligt) er gået op for mig, er enormt kraftfuld. Og som man måske (jeg gjorde i hvert fald) glemmer i hverdagen.

Taknemmelighed løfter din energi – jeg mener ikke bare på sådan en hokus-pokus-new-wave-flowerchild-agtig måde.

Hvis du har lyst så prøv det selv, luk øjnene og tænk på noget du er taknemmelig for.  Det kan være dit barn, kæresten, din nye kjole eller den første tår af din morgen kaffe (det behøves ikke være så selvhøjtideligt) og mærk så hvad det gør ved dig……….et lille smil i mundvigen, en lethed i kroppen.

Hold fast i det smil, åben øjnene og mød verden. Læg mærke til hvor mange, der egentlig smiler tilbage og hvordan det i sig selv forstærker din egen energi igen. Det er videnskabeligt bevist at alt består af energi, os, dyr, planter, jorden og solsystemet. Jo højere vores egen energi svinger, jo højere svinger energien omkring os og med os.

Smil smitter, energi smitter – ingen hokus pokus.

Som sagt lå jeg der i min seng, og gjorde lidt regnskab over året, der var gået, over hvad jeg allerede nu ved, der ligger i vente og hvad jeg drømmer om i det nye år.

Sikke et år, ville jeg have været det foruden? Både ja og nej! For det har været et helvede og nogle gange umuligt, at se sig ud af. Men jeg er taknemmelig, for jeg står i dag stærkere i mig selv, mere stolt af, tro ved og i balance med mig selv.

Og jeg kan se, at når jeg husker (for det hænder stadig jeg glemmer 😊), at være taknemmelig hver dag, stiger min glæde, energi og tingene flyder lettere for mig.

Og jeg har mange ting at være taknemmelig over, det behøves ikke være de stor revolutionerende ting.

Jeg husker specielt en gang slut december, hvor alle stress klokkerne havde været helt oppe og ringe og det bare var en rigtig øv dag. Jeg var på vej hjem fra mit stress kursus, da jeg kom i tanke om det var onsdag, renovationsdag og jeg havde ikke stillet affaldscontaineren ud!!

Ja ja bevars, der skulle ikke så meget til på det tidspunkt 😊, men det hjalp på ingen måde på dagens energi niveau. Da jeg kommer til vores indkørsel, ser jeg, at renovationsarbejderne, til trods for hele to cykler klodset op foran, pænt havde fjernet cyklerne og tømt vores affaldscontainer.

Da begyndte tårerne og trille og jeg græd og græd af taknemmelighed. Og da de endelig stoppede, for det gør de jo altid.

Jeg havde en psykoterapeut en gang, som forklarede, for at hjælpe mig til at give slip, at man græder ikke mere end 6 minutter i træk…... Jeg tog ikke tid, men det passer nok meget godt.

Men da de stoppede, var den sorte sky, der havde hængt over mit hoved hele dagen lettet. Jeg satte mig ved min computer og sendte gennem Københavns Kommunes Nem Affaldsservice en besked til renovationsarbejderne. De skulle vide, at deres lille gestus, virkelig havde gjort min dag SÅ meget bedre. Jeg fik en sød og glad besked tilbage fra en administrationsmedarbejder, at hun ville lade beskeden gå videre. Igen energi smitter.

Det er også mit personlige efterårsjævndøgn. Det var på denne tid sidste år min krop opgav kampen, med at komme over stress muren.

Når jeg skriver dette, får jeg et billede af en mur for mit indre øje. Jeg husker en gang hos psykologen, nok 2 måneder inde i mit forløb, hvor jeg, for at visualisere for hende, hvordan jeg havde det, forklarede det som at jeg faldt og faldt. Som ned i en dyb mørk brønd, uden at kunne se hvor bunden var.

Jeg er sikker på, at kigger man ned i den brønd i dag, vil man stadig kunne se sporene fra mine negle, i mit forsøg på at stoppe faldet 😊 .

Så dagen i dag bruger jeg på selvforkælelse og taknemmelighed. Jeg sidder og skriver dette et sted, der summer af liv, afslutninger, nye begyndelser, forventninger, afmatning, ensomhed og fællesskab – en god samsurium af mit efterårsjævndøgns følelser. Med en belønning, som for et år siden gav mig lidt lys i dagene og med tiden også lidt ekstra på sidebenene 😉.

Da jeg bookede massagen hos Ni’mat, for lang tid siden, havde jeg ikke tænkt over hvilken dag det var. Og så igen, så tror jeg ikke på tilfældigheder. Så jeg vil nyde min selvforkælelse og når jeg kommer hjem, vil jeg sende mit ønske for det nye år ud.

 

JEG ER

stadig taknemmelig og SÅ klar