29-05-2017

At finde glæden i det, man ikke kan ændre på.

Jeg sidder på en café nær Kongens Nytorv, nyder min kaffe og observerer summen af liv. Jeg har en kaffe-aftale med en person, jeg holder meget af og finder enormt inspirerende og jeg glæder mig.

I min have er der en stenbedshøj, hvorpå der er en lille terrasse. Den får lov til at leve sit eget liv, noget mit perfektionistiske alter-ego er stor modstander af, men efter som hun er blevet sendt på ferie på ubestemt tid, har hun ikke så meget at sige lige nu.

Jeg er ikke det store havemenneske og var i starten begejstret for idéen om stenbedet – let vedligeholdelsesligt.

Men som med så meget andet ved at have hus, må jeg sande, at det heller ikke bare er lige til.

I 2½ år har den lignet en pyntelig grøftekant (altså pyntelig om sommeren, når den blomstre) til stor irritation. Drømmen er at fjerne den og bygge en ny fin træterrasse på stolper med granit skærver under – let vedligeholdelsesligt 🙂 .

Men der er også drømme, der hedder nyt køkken, ordne facaden på huset, sommerferie, hyggetid med familien og meget meget mere, som er mere presserende. Derfor må den drøm se sig parkeret noget længere nede af prioriteringslisten, der er bare ikke penge eller tid til den lige nu, det kan der ikke ændres på.

I går morges tog jeg min kop kaffe, åbnede døren ud til terrassen og idet jeg træder ud, omslutter den fineste, bløde, søde duft mig. Højen står i fuldt flor med små hvide blomster, hvis duft kælede for mine næsebor og aede mig blidt på kinden.

Solens varme stråler, den høje lyseblå himmel, kaffens aroma og blomsternes søde duft, denne symfoni af sanseindtryk, efterlod mig god og mild.

Højen står pjusket pyntelig og minder mig lidt om livet. Der er ting, der ikke står til at ændre, ting der kan ændres med tiden og så det der blomstre lige nu. Det hele har sin berettigelse og det gælder om at finde glæden i det.

”Der er kun én vej til glæde, og det er ved at ophøre med at bekymres over ting, som er udenfor vores påvirkning” (Epiktetos).

 

JEG ER

glad