11-05-2017

Oprør og hjemmeside.

JEG HAR EN HJEMMESIDE!!!

Jeg er glad for, at jeg er alene hjemme, for det er lidt svært at undertrykke et lidt perplekse fnis, som allermest minder om en teenagepige, der lige har haft et momentært møde med hendes (for tiden) største idol.

Det er ikke fordi, det at have sin egen hjemmeside, er mig fuldkomment fjernt.

Faktisk hvis du åbner Safari på min iPad, vil du under favoritter finde indtil flere gemte links om: "Start her inden du laver din egen hjemmeside", "Lav din egen hjemmeside med Wordpress", "Webhoteller og domæner", "SEO-optimering og Adwords" (heldigvis har jeg hørt lidt efter til diverse leder – og direktionsmøder, for ellers havde de sidste to emner nok givet mig temmelig kolde fødder).                                                                                            

Som du nok kan se havde jeg gjort mig nogle idéer om at lave min egen hjemmeside, i en anden forbindelse, som jeg nok skal uddybe mere på et senere tidspunkt. 

Men som med alt andet i mit liv, var der kun en måde at gøre det på......den perfekte!

Perfektionisten har været den mit alter-ego hele mit liv, hun har holdt vores liv sammen når angst, utryghed og omsorgssvigt truede med at rive gulvtæppet væk under os. Hun sørgede for vi fik en god uddannelse, elevplads, jobs og fik arbejdet os op til at blive en vellidt medarbejder og kollega. Og for det er jeg hende evigt taknemmelig!   Men hun kvalte gnisten, spontaniteten, kreativiteten, lyset  – hun kvalte mig.

Så da jeg sidste fredag fulgte en spontan indskydelse og oprettede en hjemmeside på den nok mest simple platform og i løbet af kort tid lagde mit første blog-indlæg ud, der cuttede jeg navlestrengen til hende.    

Det har taget mig 9 måneder at komme hertil, det samme stykke tid, som en graviditet – hvis man kan lide symboler 😊. Og det føles helt vidunderligt!!!

På billedet kan du se Shiva bag skærmen på min pc’er. Jeg har haft ham i snart 12 år, købte ham med hjem fra en fantastisk tur til Nord Indien. 

I weekenden fik han selskab af Astara (englekortet), to dage efter at han havde fået en ny plads i mit hjem, efter to år på det samme sted. Egentlig tænkt jeg, at han som en af hinduismens mest magtfulde guder, næppe vil sætte pris på at dele sin plads med et englekort.

Men så kom jeg til at tænke på hvad Shiva står for, nemlig destruktion, ikke den alt ødelæggende, men destruktion som en forudsætning for skabelsen af noget nyt.

Astara er en påmindelse om, at du kan hvad du vil og fortjener det bedst - uden at gå på kompromis. For når man går efter sine drømme, så tændes lyset igen.

Så taget i mente, at jeg de sidste par dage har gjort oprør mod mit alter-ego, kastet mig ud på lidt dybere vand og faktisk kommet ret godt igennem. Så tror jeg de to har det ret god sammen der, jeg kan næsten se dem stå lænet op af hinanden, med nogle temmelig selvtilfredse smil og give High-Five. De får i hvert fald lov til at hænge ud lidt endnu, for jeg kan godt lide hvad deres energier bringer med.

 

JEG ER

på vej